Svanemærkede børnetusser

Selvom vi alle prøver at undgå det, så sker det alligevel. Man vender ryggen til i 1 minut og så sidder den lille med munden fuld af en tusch eller lignende. Kemimæssigt er det jo ikke det allerbedste for en lille baby, men Miljømærkning Danmark har nu fået svanemærket børnetusser fra Penol.
 
De skriver på deres hjemmeside:
 
Verdenspremiere på svanemærkede børnetusser 
 
Spørger man projektleder Thomas Christensen fra Miljømærkning Danmark, er det opfyldelsen af et længe næret ønske. Ikke blot hos producenten men også de mange børneinstitutioner, der ofte er i vildrede, når vi snakker indkøb af produkter til børn. Især hvis produkterne risikerer at komme på huden (eller i munden!). Eller når man bare gerne vil være sikker på at købe et produkt, der opfylder krav til miljø og sundhed – udover at kvaliteten er i orden. Og det er man sikker på med de miljømærkede børnetusser.
Kravene til svanemærkede skriveredskaber er skrappere end den klassificering, et produkt normalt skal leve op til som følge af EUlovgivningen. Dvs. at stofferne i  tusserne ikke må være klassificeret som:

• farlige for vandmiljøet
• meget giftige, sundhedsskadelige, ætsende eller irriterende
• kræftfremkaldende, mutagene eller reproduktionsskadelige
• allergifremkaldende eller brandfarlige.
Derudover må farve ikke være baseret på tungmetaller og ikke indeholde flygtige organiske opløsningsmidler.
 
Tusserne opfylder naturligvis krav til børnesikkerhed (Standarden EN-71;1988 Sikkerhed for legetøj).

Som de første i verden har det kendte firma Penol fået svanemærket sine børnetusser.
 
 
 -----------------------
Det lyder fantastisk. Hvis du har erfaringer med dem, må du gerne skrive en kommentar her til artiklen.