parabener

Gode eyelinere og øjenskygge

IMS (institut for miljø og sundhed) har udført en deklarationstest på 15 sorte eyelinere og 15 blå øjenskygger for at hjælpe dig med dette spørgsmål.

Seks eyelinere fra Jane Iredale, Organic Glam, Lancôme, Nvey Eco, i.d. BareMinerals og Gosh kom alle ud som gode valg.
Tre øjenskygger fra Jane Iredale, Organic Glam og Logona blev testens gode valg indenfor øjenskygge.
Parfume kan give anledning til allergi. Ønsker du at undgå parfumestoffer, viser testen at der er mange muligheder. Af de 30 testede produkter indeholdt kun to eyelinere og en øjenskygge parfume. Alle tre produkter indeholdt et eller flere af de deklarationspligtige parfumestoffer.
Udover parfume kan en lang række af andre stoffer have uheldige egenskaber for dig og miljøet.
Der kan fx være tale om allergi, mulige hormonforstyrrende effekter og belastning af vandmiljøet,
Med den viden der er i dag, indeholdt ingen af produkterne konserveringsmidler, som kan give allergi. To eyelinere og fem øjenskygger indeholdte parabener, som er mistænkt for at være hormonforstyrrende.
Er du ikke påpasselig, når du renser dit ansigt kan stofferne fra din make-up havne i vandmiljøet. Seks eyelinere og otte øjenskygger indeholdt stoffer, der kan være problematiske for vandmiljøet. Det drejer sig bla. om siloksanen cyclomethicone, komplexbinderen EDTA og mineralet zinc oxid.
Læs mere om testen og de testede produkter på institut for miljø og sundheds hjemmeside

Indledningsvis - er jeg meget enige med jer og forsøger også at leve med så lidt farlig "kemi" som muligt (er kemiingeniør og er derfor lidt ked at at ordet "kemi" er synonym med "farligt"). Jeg kunne got tænke mig at der kom lidt mere fokus på alternativerne til parabener. Jeg selv er ikke, efter at have læste temmelig mange forskningsresultater, bange for parabener, men derimod de mere eller mindre suspekte alternativer der dukker op. Parabener har en meget lang historie og der ligger uendelig mange undersøgelser bag. Vil gerne have jeres vurdering af nogle alternativer - evt hvilke alternative konserveringsmidler I anbefaler.

Det har været meget diskuteret, hvordan vi bruger ordet kemi. Og jeg giver dig ret i at kemi ikke behøver at være lig med noget farligt. Langt fra. Det håber jeg heller ikke at bogen lægger op til.
 
Mht parabenerne er de, som du selv skriver, nok de konserveringsmidler der er undersøgt grundigst. Det er jo godt for os som forbrugere. Det betyder også, at det ikke er der man skal panikke, men vores filosofi er at man skal prøve at undgå så meget som muligt. Det inkluderer derfor også parabener - uanset koncentrationen. Der er jo bedre alternativer som f.eks. citric acid, som de fleste svanemærkede produkter bruger.
 
Allerhelst så vi at der ikke var konserveringsmidler i, men det er nok utopi. Vi vil jo samtidig gerne have at produkterne kan holde sig.
 
Mere interessant er det at tænke konserveringsmidlerne ind i den daglige cocktail, som vi udsættes for. Jeg var til en workshop om hormonforstyrrende stoffer i Miljøstyrelsen, og de forskningsresultater der blev præsenteret viste tydeligt, at der er noget om snakken mht til cocktail effekten. De havde ikke lavet forsøg med parabener, men med pesticider, ftalater osv. Det følger vi nøje, da det jo netop taler for, at vi skal minimere så meget vi kan, selvom de enkelte stoffer kun er i små koncentrationer.
 
Mvh
Tino
 
 
 

Makeup

Teenagelook

Vi har i den seneste tid fået mange spørgsmål om makeup - især mascara. Både på mails og når vi holder forefrag.

Makeup er en jungle og det er meget meget svært at finde makeup, der ikke indeholder alt for mange problematiske stoffer.

Når jeg kikker efter parabener og parfumestoffer er det kun lykkes mig at finde to mascara'er som jeg vil bruge og lade min datter bruge. Den ene er fra mærket Smashbox og den anden er fra Jane Iredale.

Der findes muligvis flere og hvis du kender en mascara, som du mener er i orden, må du meget gerne skrive det her - så vil jeg nemlig kikke varedeklarationer :o)

I det nye år vil vi se meget mere på makeup - så følg godt med her på siden.

Men nu skal vi først lige igennem julen....  <;o) 

Hilsen fra Lene

Udgiv indhold