konserveringsmidler
Indledningsvis - er jeg meget enige med jer og forsøger også at leve med så lidt farlig "kemi" som muligt (er kemiingeniør og er derfor lidt ked at at ordet "kemi" er synonym med "farligt"). Jeg kunne got tænke mig at der kom lidt mere fokus på alternativerne til parabener. Jeg selv er ikke, efter at have læste temmelig mange forskningsresultater, bange for parabener, men derimod de mere eller mindre suspekte alternativer der dukker op. Parabener har en meget lang historie og der ligger uendelig mange undersøgelser bag. Vil gerne have jeres vurdering af nogle alternativer - evt hvilke alternative konserveringsmidler I anbefaler.
Det har været meget diskuteret, hvordan vi bruger ordet kemi. Og jeg giver dig ret i at kemi ikke behøver at være lig med noget farligt. Langt fra. Det håber jeg heller ikke at bogen lægger op til.
Mht parabenerne er de, som du selv skriver, nok de konserveringsmidler der er undersøgt grundigst. Det er jo godt for os som forbrugere. Det betyder også, at det ikke er der man skal panikke, men vores filosofi er at man skal prøve at undgå så meget som muligt. Det inkluderer derfor også parabener - uanset koncentrationen. Der er jo bedre alternativer som f.eks. citric acid, som de fleste svanemærkede produkter bruger.
Allerhelst så vi at der ikke var konserveringsmidler i, men det er nok utopi. Vi vil jo samtidig gerne have at produkterne kan holde sig.
Mere interessant er det at tænke konserveringsmidlerne ind i den daglige cocktail, som vi udsættes for. Jeg var til en workshop om hormonforstyrrende stoffer i Miljøstyrelsen, og de forskningsresultater der blev præsenteret viste tydeligt, at der er noget om snakken mht til cocktail effekten. De havde ikke lavet forsøg med parabener, men med pesticider, ftalater osv. Det følger vi nøje, da det jo netop taler for, at vi skal minimere så meget vi kan, selvom de enkelte stoffer kun er i små koncentrationer.
Mvh
Tino
- log ind for at skrive kommentarer
Vådservietter – for eller imod?
Brugen af vådservietter er et ivrigt diskuteret emne blandt småbørnsforældre, for hvad gør de og hvad er alternativet?
Det er nu smart sådan lige at hive en fugtig serviet op af en fiks holder. Praktisk, nemt og nogle af dem dufter rent. Men pas på – mange af dem er fyldt med kemi, som ikke gavner hverken dig eller din baby. Tværtimod.
Eftermiddagskaffe med Miljøministeren
Politikens Lørdagsliv spurgte, om vi ikke kunne tænke os at gennemgå miljøministerens toiletskab for farlig kemi - det kan man jo ikke sige nej til.
- Tino's blog
- log ind for at skrive kommentarer
- Læs mere