Graviditet uden kemi
Så er der gode råd at hente på DR/sundhed. Du kan læse dem her eller følge linket.
http://dr.dk/Sundhed/livetsfaser/Graviditet/Artikler/2009/0318091150.htm
Graviditeten er en sårbar periode både for den vordende mor og det ufødte barn i maven. Og begge er i farezonen, når det gælder al den kemi og de tilsætningsstoffer vi omgiver os med i hverdagen. Vi har spurgt en ekspert om, hvordan man skal leve og hvad man helst skal undgå i løbet af graviditeten.
- Der findes mange rigtig problematiske stoffer, forklarer Lene Midtgaard, der gennem mange år har beskæftiget sig med miljø- og sundhedsområdet og er medforfatter på bogen Familie Uden Kemi. Stofferne har forskellige kemiske betegnelser, der gør det ugennemskueligt for forbrugeren at læse en varedeklaration og på baggrund heraf træffe et velovervejet valg.
Gode råd
For at gøre det lettere at overskue i hverdagen, har Miljøstyrelsen udarbejdet 9 gode råd til gravide og ammende:
1) Brug så lidt kosmetik og creme som muligt.
2) Vælg altid uparfumerede produkter, og lad være med at bruge parfume.
3) Køb miljømærkede produkter, når det er muligt - se efter Svanemærket og Blomsten.
4) Farv ikke hår.
5) Undgå at bruge produkter på spraydåse, og lad være med at male.
6) Vask alle ting til din baby før brug - også tøj og legetøj af stof og plastic.
7) Lad være med at bruge creme, sæbe o. lign. til din baby dagligt.
8) Køb altid duft- og parfumefri produkter til din baby - også legetøj.
9) Brug kun legetøj, der er beregnet til babyer. Legetøj til børn over 3 år kan indeholde ftalater.
Det skal være enkelt
Som supplement til Miljøstyrelsens 9 råd til gravide og ammende, har Lene Midtgaard følgende råd:
- Keep it simple! Hun uddyber med, at man generelt skal bruge så få produkter som muligt - særligt når det gælder pleje- og rengøringsprodukter. Gravide bør generelt være forsigtige. Hun fortæller, at huden er kroppens største organ, og at det derfor er relevant at være opmærksom på, hvad denne kommer i kontakt med af kemi i hverdagen.
Desuden understreger hun vigtigheden af Miljøstyrelsens tredje råd - at gå efter de miljømærkede produkter. I Danmark benyttes Svanemærket, som er det nordiske miljømærke og Blomsten, som er det europæiske miljømærke. Begge er officielt anerkendte af de danske myndigheder og tæller efterhånden cirka 2300 produkter - primært pleje- og rengøringsmidler.
Hun påpeger desuden det problematiske i miljømærkningen:
- Det burde ikke være nødvendigt at have en miljømærkning som Svanemærket - alle produkter burde i virkeligheden leve op til kravene til mærkningen.
Klimaet inden døre
- Vi er selv med til at skabe vores omgivelser, forklarer Lene Midtgaard, og fortsætter:
- Det indebærer alt fra hjemmets teknik, stearinlys og rengøringsprodukter til møbler og overfladematerialer som eksempelvis gulve og maling. Her er det blandt andet de såkaldte bromerede flammehæmmere, som mistænkes for at være hormonforstyrrende og som blandt andet findes i computere og fjernsyn. Stofferne binder sig til støv, og derfor er kraftig udluftning en god måde at forbedre indeklimaet på den front.
Genbrug er ikke altid godt
Hvad angår børn har Lene Midtgaard også et par råd med på vejen. Først og fremmest råder hun til at vaske børns legetøj jævnligt, da eksempelvis kassen med klodser og bamsen samler støv, der igen binder kemiske stoffer.
Genbrug af børnetøj er godt, for tøjet er vasket mange gange, og kemiske behandlinger af tøjet er derfor forsvundet. Hun anbefaler desuden, at vaske tøjet i et miljømærket middel inden brug.
Når det gælder legetøj er strategien imidlertid en anden. Her fraråder Lene Midtgaard genbrug, da reglerne for hvad legetøj må indeholde har været mindre restriktive tidligere og derfor ikke opfylder de samme strenge krav som i dag. Legetøj købt i udlandet frarådes også, da mange lande - typisk de asiatiske - ikke stiller krav til indholdet i legetøjet. Man kan altså ikke vide sig sikker om legetøjet eksempelvis er uden ftalater - et hormonforstyrrende stof, til at blødgøre plastic - medmindre man køber et dansk eller europæisk miljømærket produkt er genbrug er ikke altid godt
Hvad angår børn har Lene Midtgaard også et par råd med på vejen. Først og fremmest råder hun til at vaske børns legetøj jævnligt, da eksempelvis kassen med klodser og bamsen samler støv, der igen binder kemiske stoffer.
Genbrug af børnetøj er godt, for tøjet er vasket mange gange, og kemiske behandlinger af tøjet er derfor forsvundet. Hun anbefaler desuden, at vaske tøjet i et miljømærket middel inden brug.
Når det gælder legetøj er strategien imidlertid en anden. Her fraråder Lene Midtgaard genbrug, da reglerne for hvad legetøj må indeholde har været mindre restriktive tidligere og derfor ikke opfylder de samme strenge krav som i dag. Legetøj købt i udlandet frarådes også, da mange lande - typisk de asiatiske - ikke stiller krav til indholdet i legetøjet. Man kan altså ikke vide sig sikker om legetøjet eksempelvis er uden ftalater - et hormonforstyrrende stof, til at blødgøre plastic.
- Familie uden kemi's blog
- log ind for at skrive kommentarer
At være gravid er en
At være gravid er en velsignelse for alle par, fordi en indlysende gave fra Gud. Moderen skal tage sig af det specielt hendes egen også. Dette vil kun vare 9 måneder og prisen for at være en god luftfartsselskab vil blive betalt ud. Altid give alle dine kærlighed og støtte til barnet at blive opfyldt. essays term papers