Blogs
Er du på twitter, kan du følge Tinos tanker om kemi og den generelle hverdag på http://twitter.com/tinotonnesen
- Tino's blog
- log ind for at skrive kommentarer
Tjek selv din makeup eller creme - liste
Brug denne liste over mistænkte hormonforstyrrende/reproduktionsskadende stoffer, når du gerne vil tjekke din makeup eller hudcreme.
Kemiske solfiltre
4-Methylbenzylidene Camphor (4-MBC), 3-Benzylidene Camphor, Octyl Methoxycinnamate/Ethylhexyl Methoxycinnamate, Benzophenone-3.
Konserveringsmidler
Methylparaben, Ethylparaben, Propylparaben, Butylparaben, Isopropylparaben, Isobutylparaben.
Andre stoffer
Sodium Borat
Allergifremkaldende stoffer
Konserveringsmidler
Formaldehyd, Benzylhemiformal, 2-bromo-2-nitropropane-1,3-diol, 5-bromo-5-nitro-1,3-dioxane, Diazolidinyl urea, DMDM-hydantion, Imidazolidinyl urea, Methamine, Paraformaldehyd, Sodiumhydroxymethylglycinat, Quaternium-15, Iodopropynylbutylcarbamat (IPBC), Kathon (isothiazolinoner), Methyldibromo Glutaronitrile.
Parfumestoffer
26 dokumenterede allergene parfumestoffer:
Alpha-Isomethyl Iononem, Amyl Cinnamal, Amylcinnamyl Alcohol, Anise Alcohol, Benzyl Alcohol, Benzyl Benzoate, Benzyl Cinnamate, Benzyl Salicylate, Butylphenyl Methylpropional, Cinnamal, Cinnamyl Alcohol, Citral, Citronellol, Coumarin, Eugenol, Evernia Prunastri (Oakmoss) Extract, Evernia Furfuracea (Treemoss) Extract, Farnesol, Geraniol, Hexyl Cinnamal, Hydroxycitronellal, Hydroxyisohexyl 3-Cyclohexene Carboxaldehyde, Isoeugenol, Limonene, Linalool, Methyl 2-Octynoate.
Andre allergifremkaldende stoffer
Triethanolamine
Miljøproblematiske stoffer
BHA, BHT, Cetyl Alcohol, Cyclomethicone, Cyclopentasiloxane, Cyclotetrasiloxane, Dioctyl Succinate, EDTA, Ethylhexyl glycerin, Ethylhexyl Salicylate, Glyceryl Oleate, Laureth-7, Lauryl Alcohol, Myristyl Alcohol, Thymol, Triclosan, Zink Chloride, Zink Oxide.
Kilde:
Informationscenter for Miljø og Sundhed
- Familie uden kemi's blog
- log ind for at skrive kommentarer
Hvilken solceme?
Der er meget snak om solcreme og hvilket mærke, der er bedst. En mor spurgte mig engang til et foredrag hvad hun skulle gøre, hvis hun i stod i udlandet og ikke kunne finde solcreme uden en masse problematiske indholdsstoffer.
Det er altid vigtig at beskytte sig i mod solen og derfor kan man i nødstilfælde blive nødt til at bruge en solcreme man måske ikke ville bruge normalt. Men solcreme er bedre en ingen solcreme.
Men hvis man ser sig godt for, kan det heldigvis lade sig gøre både at beskytte sig mod solen og begrænse mødet med problematiske kemikalier. Det viser en deklarationstest af 32 solcremer, som Informationscenter for Miljø & Sundhed (IMS) netop har lavet.
Der er undersøgt 10 solcremer til børn og 22 til voksne. De bedste valg til børnene er Derma Baby Solcreme SPF 30 og Matas Kids Sollotion uden parfume SPF 30. For de voksne blev de bedste valg Änglamark Sunlotion SPF 15, Apotekets Sollotion SPF 20, Sun Balance Sunlotion SPF 20 og Tusindfryd Sollotion SPF 20. De er alle svanemærkede.
Husk stadig at børn under et år ikke bør opholde sig i solen!
Kik godt på varedeklarationen på din solcreme
To af de testede solcremer til børn indeholdt stoffer, som er mistænkt for at forstyrre hormonerne. Mens det drejer sig om 10 produkter for solcremerne til voksne. Et af produkterne, Bio Select SPF 14-16 indeholdt det særlige problematiske 4-MBC. Stoffet er under mistanke for at være hormonforstyrrende, og Miljøstyrelsen fraråder solcremer med 4-MBC til gravide og børn under 12 år.
11 af solcremerne til voksne og tre af dem til børn indeholder stoffer, der kan fremkalde allergi. For størstedelen af produkterne drejer det sig om parfume, mens nogle enkelte indeholdt andre allergifremkaldende stoffer.
Undgå parfume i din solcreme. Jo hyppigere du udsætter dig selv eller dit barn for parfume, desto højere er risikoen for at udvikle parfumeallergi. Om sommeren smører vi os ofte flere gange dagligt med solcreme på store dele af kroppen. Derfor kan der være god fornuft i at vælge en solcreme uden parfume både til de mindste og til dig selv.
De vigtigste råd i solen:
Køb en svanemærket solcreme, uden parfume og mindst faktor 15
Brug kun solcreme beregnet til børn til dit barn – brug den også gerne til dig selv
Undgå at opholde dig i solen mellem kl. 12:00 – 15:00
Brug hat
Små børn under et år bør ikke opholde sig i solen
Sørg for at dossere cremen rigtigt, ellers yder den ikke ordentlig beskyttelse. En voksen skal bruge 30-40 ml solcreme (en god håndfuld) til én indsmøring. Et barn har brug for lidt mindre
Kilde: Familie uden kemi, IMS, Kræftens bekæmpelse.
Mail problemer
Vi har desværre lidt problemer med yahoo og hotmail adresserne. Der kommer ikke rigtig mails igennem til dem af jer, der har en sådan konto. Vi arbejder på sagen...
Skrive endelig på tino@familieudenkemi.dk, hvis du ikke for dit login m.v.
Mvh
/Tino
- Tino's blog
- log ind for at skrive kommentarer
Ingen babymad i isterningebakker
Pas på med at bruge isterningebakken til babymaden selvom det er praktisk. Mange bruger isterningebakken som form til at fryse små portioner hjemmelavet babymad. Men ifølge farmaceut Bente Fabech fra Fødevarestyrelsens afdeling for kemiske forureninger er det en dårlig idé.
Isterningebakker og poser er nemlig kun godkendt til opbevaring af frossent vand, og hvis de bruges til andet, risikerer man, at der frigives skadelige stoffer som for eksempel phtalater, der mistænkes for at være hormonforstyrrende.
"Bruger man dem til noget, der er varmt, surt eller fedtholdig, er der en risiko for, at der bliver udtrukket stoffer, som det ikke er meningen, man skal have i maden", siger Bente Fabech.
Brug kun emballage der er godkendt til varmt mad.
Kilde: Politiken.
Graviditet uden kemi
Så er der gode råd at hente på DR/sundhed. Du kan læse dem her eller følge linket.
http://dr.dk/Sundhed/livetsfaser/Graviditet/Artikler/2009/0318091150.htm
Graviditeten er en sårbar periode både for den vordende mor og det ufødte barn i maven. Og begge er i farezonen, når det gælder al den kemi og de tilsætningsstoffer vi omgiver os med i hverdagen. Vi har spurgt en ekspert om, hvordan man skal leve og hvad man helst skal undgå i løbet af graviditeten.
- Der findes mange rigtig problematiske stoffer, forklarer Lene Midtgaard, der gennem mange år har beskæftiget sig med miljø- og sundhedsområdet og er medforfatter på bogen Familie Uden Kemi. Stofferne har forskellige kemiske betegnelser, der gør det ugennemskueligt for forbrugeren at læse en varedeklaration og på baggrund heraf træffe et velovervejet valg.
Gode råd
For at gøre det lettere at overskue i hverdagen, har Miljøstyrelsen udarbejdet 9 gode råd til gravide og ammende:
1) Brug så lidt kosmetik og creme som muligt.
2) Vælg altid uparfumerede produkter, og lad være med at bruge parfume.
3) Køb miljømærkede produkter, når det er muligt - se efter Svanemærket og Blomsten.
4) Farv ikke hår.
5) Undgå at bruge produkter på spraydåse, og lad være med at male.
6) Vask alle ting til din baby før brug - også tøj og legetøj af stof og plastic.
7) Lad være med at bruge creme, sæbe o. lign. til din baby dagligt.
8) Køb altid duft- og parfumefri produkter til din baby - også legetøj.
9) Brug kun legetøj, der er beregnet til babyer. Legetøj til børn over 3 år kan indeholde ftalater.
Det skal være enkelt
Som supplement til Miljøstyrelsens 9 råd til gravide og ammende, har Lene Midtgaard følgende råd:
- Keep it simple! Hun uddyber med, at man generelt skal bruge så få produkter som muligt - særligt når det gælder pleje- og rengøringsprodukter. Gravide bør generelt være forsigtige. Hun fortæller, at huden er kroppens største organ, og at det derfor er relevant at være opmærksom på, hvad denne kommer i kontakt med af kemi i hverdagen.
Desuden understreger hun vigtigheden af Miljøstyrelsens tredje råd - at gå efter de miljømærkede produkter. I Danmark benyttes Svanemærket, som er det nordiske miljømærke og Blomsten, som er det europæiske miljømærke. Begge er officielt anerkendte af de danske myndigheder og tæller efterhånden cirka 2300 produkter - primært pleje- og rengøringsmidler.
Hun påpeger desuden det problematiske i miljømærkningen:
- Det burde ikke være nødvendigt at have en miljømærkning som Svanemærket - alle produkter burde i virkeligheden leve op til kravene til mærkningen.
Klimaet inden døre
- Vi er selv med til at skabe vores omgivelser, forklarer Lene Midtgaard, og fortsætter:
- Det indebærer alt fra hjemmets teknik, stearinlys og rengøringsprodukter til møbler og overfladematerialer som eksempelvis gulve og maling. Her er det blandt andet de såkaldte bromerede flammehæmmere, som mistænkes for at være hormonforstyrrende og som blandt andet findes i computere og fjernsyn. Stofferne binder sig til støv, og derfor er kraftig udluftning en god måde at forbedre indeklimaet på den front.
Genbrug er ikke altid godt
Hvad angår børn har Lene Midtgaard også et par råd med på vejen. Først og fremmest råder hun til at vaske børns legetøj jævnligt, da eksempelvis kassen med klodser og bamsen samler støv, der igen binder kemiske stoffer.
Genbrug af børnetøj er godt, for tøjet er vasket mange gange, og kemiske behandlinger af tøjet er derfor forsvundet. Hun anbefaler desuden, at vaske tøjet i et miljømærket middel inden brug.
Når det gælder legetøj er strategien imidlertid en anden. Her fraråder Lene Midtgaard genbrug, da reglerne for hvad legetøj må indeholde har været mindre restriktive tidligere og derfor ikke opfylder de samme strenge krav som i dag. Legetøj købt i udlandet frarådes også, da mange lande - typisk de asiatiske - ikke stiller krav til indholdet i legetøjet. Man kan altså ikke vide sig sikker om legetøjet eksempelvis er uden ftalater - et hormonforstyrrende stof, til at blødgøre plastic - medmindre man køber et dansk eller europæisk miljømærket produkt er genbrug er ikke altid godt
Hvad angår børn har Lene Midtgaard også et par råd med på vejen. Først og fremmest råder hun til at vaske børns legetøj jævnligt, da eksempelvis kassen med klodser og bamsen samler støv, der igen binder kemiske stoffer.
Genbrug af børnetøj er godt, for tøjet er vasket mange gange, og kemiske behandlinger af tøjet er derfor forsvundet. Hun anbefaler desuden, at vaske tøjet i et miljømærket middel inden brug.
Når det gælder legetøj er strategien imidlertid en anden. Her fraråder Lene Midtgaard genbrug, da reglerne for hvad legetøj må indeholde har været mindre restriktive tidligere og derfor ikke opfylder de samme strenge krav som i dag. Legetøj købt i udlandet frarådes også, da mange lande - typisk de asiatiske - ikke stiller krav til indholdet i legetøjet. Man kan altså ikke vide sig sikker om legetøjet eksempelvis er uden ftalater - et hormonforstyrrende stof, til at blødgøre plastic.
Miljømærket herreundertøj
Miljømærkning Danmark er kommet med en dejlig nyhed for os mænd. Endelig ser det ud til at der er lidt smart miljømærket tøj på vej.
- - - - - - -
Blomsten på Mads Nørgaards herreundertøj
Mandemode og miljøhensyn forenes i en ny undertøjskollektion fra Mads Nørgaard ...
Mads Nørgaard-Copenhagen har netop lanceret økologisk og miljømærket undertøj til mænd. Undertøjet har både KbA’s økologiske certificering og det europæiske miljømærke Blomsten.
"Det betyder meget for os at have Blomsten, på vores t-shirts såvel som vores økologiske undertøj, fordi vi synes, det er meget vigtigt at bidrage til at skåne miljøet både i nutiden og i fremtiden", siger designer Mads Nørgaard, der er direktør og ejer af modehuset Mads Nørgaard – Copenhagen, til Miljømærkning Danmark.
Undertøjskollektionen består af to styles; trunks med små ben og briefs på den gammeldags måde. Begge styles er klassiske, men moderne – og begge findes i både sort og hvid. Der er tre sæson-styles med tekst på elastikken.
Undertøjsleverandør med miljøambitioner
Mads Nørgaards nye undertøj kommer fra virksomheden ANKY A/S. ANKY A/S er en fuldproducent. Det betyder, at de har styr på alle detaljer fra køb af garn til salg af produkter.
"Vi arbejder 100 % koncentreret om at blive miljøneutrale. Det betyder, at vi har det længste produktionsforløb, der findes. Vi starter med at købe økologisk garn, hvorefter vi farver stoffet på vores eget farveri, inden tøjet bliver syet på en af vores to syvirksomheder i Litauen", forklarer Villy Hyldgård Bertelsen, der er indehaver og direktør, og fortsætter:
Anky fik i 2001 licens til EU-Blomsten og er efterfølgende fortsat med at købe KbA-bomuld. KbA står for ”Kontrolliert biologische Anbau” og er et tysk certifikat, der garanterer, at bomulden er dyrket uden brug af kunstgødning og pesticider – og eksempelvis også er håndplukket.
Stolt af farveriets spildevand
"Den store miljøsynder i tekstilproduktion er farvningen, som har stor betydning for, hvilke stoffer der er i de varer, vi køber, og ikke mindst for, hvad der bliver udledt som spildevand i naturen. Vores farveri får uanmeldt besøg af laboratoriefolk fra EU-Blomsten 4-6 gange om året. De har vurderet, at vores spildevand er renere end spildevand fra husholdninger, og det er vi selvfølgelig utrolig stolte af", fortæller Villy Hyldgård Bertelsen til Miljømærkning Danmark.
- - - - - -
Det lyder da som den perfekte gave til manden, kæresten, vennen osv.
Svanemærkede tusser
Selvom vi alle prøver at undgå det, så sker det alligevel. Man vender ryggen til i 1 minut og så sidder den lille med munden fuld af en tusch eller lignende. Kemimæssigt er det jo ikke det allerbedste for en lille baby, men Miljømærkning Danmark har nu fået svanemærket børnetusser fra Penol.
De skriver på deres hjemmeside:
Verdenspremiere på svanemærkede børnetusser
Spørger man projektleder Thomas Christensen fra Miljømærkning Danmark, er det opfyldelsen af et længe næret ønske. Ikke blot hos producenten men også de mange børneinstitutioner, der ofte er i vildrede, når vi snakker indkøb af produkter til børn. Især hvis produkterne risikerer at komme på huden (eller i munden!). Eller når man bare gerne vil være sikker på at købe et produkt, der opfylder krav til miljø og sundhed – udover at kvaliteten er i orden. Og det er man sikker på med de miljømærkede børnetusser.
Kravene til svanemærkede skriveredskaber er skrappere end den klassificering, et produkt normalt skal leve op til som følge af EUlovgivningen. Dvs. at stofferne i tusserne ikke må være klassificeret som:
• farlige for vandmiljøet
• meget giftige, sundhedsskadelige, ætsende eller irriterende
• kræftfremkaldende, mutagene eller reproduktionsskadelige
• allergifremkaldende eller brandfarlige.
Derudover må farve ikke være baseret på tungmetaller og ikke indeholde flygtige organiske opløsningsmidler.
Tusserne opfylder naturligvis krav til børnesikkerhed (Standarden EN-71;1988 Sikkerhed for legetøj).
Som de første i verden har det kendte firma Penol fået svanemærket sine børnetusser.
-----------------------
Det lyder fantastisk. Hvis du har erfaringer med dem, må du gerne skrive en kommentar her.
- Tino's blog
- log ind for at skrive kommentarer
Henna
Har lige svaret på et spørgmsål om henna på Facebook:
Henna er et kendt planteudtræk, som anvendes til hårfarvning. Henna blandes undertiden med andre hårfarvestoffer, for eksempel PPD, for at opnå en mørkere farve eller for at være mere effektivt. Det sælges dog stadig under navnet henna, så derfor skal du sikre dig, at den hennafarve, du vil bruge, er helt fri for PPD eller PPD-lignende stoffer.
Der er dog også andre farver der er farlige. F.eks. så er farvestoffet 'lawsone', vurderet af EU’s videnskabelige komité som giftigt, og kan udgøre en sundhedsrisiko.
Hvor hyppigt, du farver dit hår, har også betydning for risikoen for at udvikle hårfarveallergi. Dvs. jo oftere du farver håret, des større er risikoen for allergi m.v.
Mvh
Tino
- Tino's blog
- log ind for at skrive kommentarer
Teflon
Har lige svaret Mama.dk på spørgsmål om Teflon m.v. Det kan være at I andre også gerne vil læse med.
Mvh
/Tino
-----
I produktionen af teflon indgår der uoverskueligt mange kemikalier. Mange af dem er under mistanke for at kunne give bl.a. kræft. Teflon er egentlig plast og kan også hedde polytetrafluoroetylen (eller PTFE) og dette har (bl.a.) perflourinerede kemikalier (PFCer) som én af bestanddelene. Der finde mange forskellige PFCer, og problemet er at de er meget sværtnedbrydelige. Dvs de ophober sig i dyr og mennesker (og derved i naturen..) og det er ikke sådan lige at komme af med dem igen. PFCer menes at have stor negativ effekt på udviklingen af fostre – men der er også snak om ophobning i forskellige organer som f.eks. leveren og den skal jo helst fungere.
Ang teflon, så er det er ved meget høje temperaturer at teflon afgiver farlige gasser. Der er lidt forskellige meldinger om hvilke grader man skal op på. Producenterne siger det ene, og forskellige forbrugerorganisationer siger noget andet.
Vores tilgang til kemi i verdenen er at hvis det ikke er påvist uskadeligt skal vi ikke udsættes for det. Derfor mener vi, at teflon skal udfases, da det afgiver skadelige gasser ved temperaturer, som vi bruger ved stegning i køkkenet.
Ud fra disse betragtninger kan vi ikke anbefale køkkenredskaber med teflon og andre slip-let belægninger. Det kan også findes i tekstiler - tøj , tæpper, møbler osv. ting der er vandtætte osv..
- Tino's blog
- log ind for at skrive kommentarer